Vi har rejst i 15 år

På årets allersidste dag i 2007 landede vi i et iskoldt hus for foden af Rodopibjergene i Bulgarien. Et år med eventyr og tiden til hinanden og børnene var skudt igang.

Da jeg gik ned med stress over en presset hverdag med fuldtidsarbejde, små børn og huslige pligter, spurgte Bo mig: “Hvis du kun kan lave én ting, hvad skal det så være?” Og mit svar var, at så ville jeg være MOR. Han kendte mig godt nok til at vide, at jeg samtidig havde brug for eventyr, frihed og sol. Han sørgede derfor for at få hus og biler solgt. Bulgarien var det billigste land i Europa, solen skinnede og det ukendte land var fyldt med eventyr. Her kunne han forsørge hele familien, mens jeg kom ovenpå igen.

Efter det første år fyldt med rejser, tid til børnene og os selv, besluttede vi os for at blive et år mere. Vores liv havde formet sig til en fantastisk blanding af eventyr – bare det at etablere en dagligdag i Bulgarien var et eventyr i sig selv! – og tiden til at være sammen med vores 2 skønne unger. To år blev til tre år og det var her et af vores mottoer blev til.

Vi bliver ved, så længe det er sjovt

Børnene begyndte i den lokale landsbyskole. Vi rejste 120 dage om året. Dagligdagen var et eventyr. Og vi elskede vores liv.

Vanlife på fuld tid

Efter 10 år med at udforske de smukke Bulgarske bjerge, Grækenland og den vestlige del af Tyrkiet, fik vi vores første lille camper – en Mercedes Vito, Westfalia model. En lille bus med telt på taget. Den var indrettet til at der kunne sove og sidde 4 personer i den. Der var køkken, spiseplads, skabsplads og en udendørs bruser.

Vores første ferie i den, var en roadtrip på tre måneder. På vej tilbage til vores hverdag var vi alle lidt slukkede. Jeg spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at komme hjem igen. Der var enighed over hele linjen. Nej!

Vi rejser langsomt og opholder os i flere måneder i et land. Lærer det at kende. Snakker med de lokale, læser om historien og får et snert af kulturen.

Grundstenen til vores næste kapitel var lagt. I juli 2019 fortsatte vores eventyr i den lille bitte camper. Et fantastisk år med os alle fire gennem Europa. Vi brugte efteråret i Skotland og vinteren ved Spaniens solkyst og Algavekysten i Portugal. Vi rejste op gennem Europa.

Mens vi rejste læste Alexander dansk 7., 8. og 9. klasse med en online lærer og Nicolas gik på gymnasiet i Bulgarien med online studier og eksamen.

Børnene får deres eget liv

Alexander startede på efterskole i Vejle og Nicolas på 3D-College i Grenaa. Vi snakkede meget om, at flytte tilbage til Danmark og være tæt på børnene. Men de var allerde videre med deres egne fantastiske liv med vennerne. De havde ikke tid eller lyst til at hænge ud med os i tide og utide.

Vi valgte derfor at fortsætte vores rejse alene og så besøge Danmark oftere. Det år skolerne lukkede ned grundet corona, inviterede vi drengene ned til os i Grækenland og lejede en lille græsk fiskerhytte i det sydlige Peloponnes. Trods restriktioner havde vi en fantastisk isolation.

Efter efterskolen ønskede Alexander at fortsætte med at bo på skolehjem. Han startede på HTX i Struer og han elsker det. Både skolen og skolehjemmet. Nicolas har fået en læreplads og bor i Århus sammen med sine venner.

Vi er sammen i alle ferierne og når vi er i Danmark hænger vi ud med vores unge mænd. Når vi ser hinanden er livet ofte fyldt af eventyr, rejser og lykkelige stunder. Bo og jeg er taknemmelige for, at de stadig gider at rejse med.

Drengene har udviklet sig til selvstændige, selvtænkende og ansvarlige unge mænd. Vi støtter dem så meget vi kan i deres valg.